Login

Noter fra Swingin' Hepcats visionsmøde, januar 2012 / Notes from Swingin' Hepcats vision meeting, January 2012

 

 

 

1) Tema: How do we keep people dancing after 3-4 years?

 

Sedler til grundlag for teamet var:

Level 6 – thenwhat?
Teachers development
What´s after L6?
Where do you go after L6 or/and ifyou want to work with technique etc. and not just social dance?
Fastholde level 4+


Følgende ideer og tanker blev diskuteret:

-Level 7: Deltagere på level 6 foreslår et højere niveau altså niveau 7.

- Ansvar til elever selv: Der er et ønske fra et par undervisere om, at eleverne selv tager mere ansvar for at udvikle sig – eller at undervisningen gøres på en sådan måde, at der er større inddragelse af eleverne selv. Der udtrykkes nemlig frustration over, at elever ikke husker og bruger de ting, der undervises pålevel 6 og at det så lidt er spild af tid for alle. Hvordan kan vi hjælpe det på vej i fremtiden?

- Forslag om ny holdinddeling mellemlevel 5+6: Split i stedet alle L5+6 elever op efter ”social dans holdet” og ”studiegruppe holdet”.  På social dans holdet arbejdes der med repertoire og teknik i et moderat tempo og hyggeligt miljø. ”Studiegruppeholdet” er for meget ambitiøse elever, som danser flere gange om ugen, gerne vil skubbe sig selv og progress´ere hurtigt. Der er tilmelding for ½ år af gangen. Alle nuværende lærer laver et CV, hvor de skriver deres spidskompetencer ned og med hvilke medundervisere, de kan undervise i spidskompetencerne. Eleverne vælger selv 3 par – 6 uger hver - som de ønsker undervisning af i det halve år og hvilke temaer. Der skal selvfølgelig nok sættes nogle regler om, at holdet skal vælge forskellige lærer og at lærerne selv planlægger i hvilken rækkefølge de kan undervise holdet, alt efter undervisning på andre hold. Lærernes spidskompetencer kan være ting som: ”God til at drive proces hvor danserne selv bestemmer, hvad de vil arbejde på og med hvilke midler de kan give sig selv og de andre feedback og input / at drive studiegruppeundervisning hvor eleverne selv bestemmer temaer og processer men jeg styrer slagets gang / fast lindy hop og aerials / teknik hvor vi nørder med basicmoves og går i ”molekyler” med det etc. Der er ikke taget stilling til hvordan holdet skal vælges om det er via audition, ansøgning med mål med at være på holdet o.l.

- Studiegrupper: Der er forslag om rene studiegruppen, hvor man selv driver de ting man vil arbejde på.

- Rammer for studiegrupper: Der løftes et spørgsmål om, hvordan kan vi sætte rammerne for studiegrupperne, så  vi automatisk hæver os selv og hinandens niveau løbende – altså så vi kommer ind i et udvikling, der er selvudviklende.

- Der er yderligere forslag om, at selvom man er med i ”Studiegruppe(r)”, er man ved siden af fortsat med på level 5+6.
- Øvetimer uden underviser: Forslag om øvetimer uden underviser. Man hjælper hinanden og man aftaler fælles hvad man vil træne på. Det skal være anden dag end torsdag.

- Temaklasser på tværs af niveauer. F.eks. ”Turns” eller ”Lead/follow”. Det er et personligt ansvar, hvordan man bliver bedre, så derfor det også personligt hvilke ting man ønsker at arbejde på.

- Niveauer: Der er forslag om, at vi ikke skal låse os fast på niveauer. Niveau 5 og 6 er i dag mere inddelt efter hvor lang tid folk har danset end om dansernes niveau. Level 2-4 har gode niveauer. Udfordringerne er fra 5+

- Hjælpelærere: Ide om at lave initiativer så de, der på sigt gerne vil undervise, får mulighed for at være hjælpelærer eller mulighed for at begynde at undervise

- Underviserne selv tage undervisning: Er der interesse for, at underviserne selv vil tage undervisning hos hinanden, hvis de rigtige rammer bliver sat for f.eks. Studiegrupper – og hvordan skal rammerne i så fald sættes for det. Underviserne kan på den måde være med til at hæve niveauet på det højeste hold/Studiegrupper yderligere.

 

2) Tema: Showhold

Sedler til grundlag for teamet var:

Hvordan øger vi vores kropsbevidsthed?
Introducingrelated Dances such as Blues
Aerials
Show Dance
Opportunities for more Winter Class types of teaching


Ideer/diskussioner:

- Team-undervisning: Der er et ønske om at andre swingdanse/tema-undervisning tages på programmet (blues, jazz, show, aerials, balboa, shag m.v.). De fleste deltagere ønsker det skal ligge om torsdagen sammen med den øvrige undervisning. Alt efter temaet/dansen der undervises i, skal det planlægges, hvor lang perioden kurset skal vare og for hvilke niveauer kurset udbydes.

- Showhold: Der er et meget stort ønske om et nyt Showhold. Det skal være ambitiøst og gerne med træning 2 gange om ugen.  Dette ønskes primært, fordi danserne ønsker at hæve deres niveau. Der er en blandet mening, om der skal være audition eller ej og hvilke niveauer, der skal have mulighed for at deltag – eller om det skal tilbydes som ”tema-undervisning. Nogle ønskede dog bindende tilmelding for ½ år af gangen.



3) What happens after level 5+6 / How to keep high level dancers improving?

 

Challenge: 

How do we keep the high level dancers motivated about their dancing? 

How do we improve the level and how do we maintain people dancing?

Ideas

*Classes twice a week 

* Special tracks for fast learners (at intermediate levels)

*Include classes in additional types of swing dancing

* More theme classes

* Integrate workshop material in regular class material

* Differential teaching in class

* Classes where student bring own agenda

* Applicant classes (need to show own awareness and ambition)

* Coaching style classes

* Facilitate practice (rooms, meeting times, coordinators)

* Bring ambitious people together

* More practice and less social dancing

* Ask and tell sessions / use the fact every body is inspiration and can something special

******************************************************************************

 

(Susanne T)

Denne gruppe tog udgangspunkt i følgende 2 noter som var repræsentative for de fleste af noterne i denne gruppe:

 

4) "Musikere og Dansere:

 

Jeg synes det er vigtigt at alle dansere lærer at vise musikerne (i live bands) respekt og at vi sætter pris på dem"

"Hvad kan vi som forening gøre for at samle musikere og dansere i en fælles symbiose?"

----------------

En kort opsummering af problematikken som den blev diskuteret i gruppen.

Dansere har det med at tale med deres partner efter en dans (af høflighed overfor deres partner), hvilket kan bevirke at man glemmer at klappe af bandet, og vise der bliver sat pris på dem.

Musikere kan godt lide at blive hørt, men hvis publikum opfatter bandet som en "jukebox" kan det være svært at fast holde musikernes interesse.

Dansere skal lære at bruge (live)musikken bedre i deres dans, og Musikere skal lære at forstå hvad der skal til for at musikken kan bruges til dans!

-----------------

Herfra blev det så diskuteret hvad kan vi som forening(dansere) gøre for at få musikere og dansere til at fungere bedre sammen...

- Dansere skal lære/huske at sætte pris på musikken - Klappe/huje osv. imellem numrene, for at give musikerne noget "brændstof" at spille videre på.

- Denne lærdom bør integreres i uddannelsen af Lindy Hoppere - helt fra Level 2.

- Fokus på musicality vil lære dansere at sætte mere pris på musikken, og måske endda gøre dem i stand til at danse til noget som ikke lyder 100% som på de plader DJ'en sætter på.

- Få dansere til at lytte til ENDNU mere musik - ikke bare når der danses

- Danse kodeks med Do's and Don't. Skal _ikke_ fungere som en "regelbog" men mere som en reminder til dansere om hvilken adfærd der der er udviklende for swing miljøet og hvilke adfærd der hæmmer miljøet.

- Intensivere kommunikationen med musikerne for at opnå større forståelse og respekt musikere og dansere imellem...

Der blev oprettet en gruppe til at arbejde videre med forståelsen mellem musikere og dansere - Jeg vil mene at de andre punkter bliver en naturlig del af denne diskussion.  (Vedr gruppen: henvendelse til Jacob Rasmussen)

******************************************************************************

5) Marketing/new members

 

Ønske om tema hold med specielle emner.

We wish a better sales organisation.

Better commercials and marketing.

Bettter targeting of attractive segments, gender, age

How can Hepcats attract more male leads?

How to maintain newcommers in the club. Maybe simpler teaching, basic and connection.

We need to motivate new arrivals to participate in social dancing.

London as rolemodel to bring lindy to the general people.

Printing postcards.

Marketing for internationals residents in Copenhagen, young professionals, east europeans.

Approach well traines salsa / tango dancers and offer a crash course in Lindy hop.

Make a dj group

Gry suggest a hospitality group to welcome new members.

Eventually grant old members some benefits if they act as TAXI dancers at social dancing.

Wish for an independent calender for all events, and all people can add events, however possible best with a moderator. Right now the events are spread out on many sites.

******************************************************************************

 

6) Hepcat "Klubhus" (Studio)

 

Idea: Why not dream big! Swing dancing societies in Sweden have their own locations (WCJ in Gothenburg and SSS in Stockholm). Other societies in Denmark have theirs. What does it take to get a "klubhus" for Swinging Hepcat. 

Brainstorm of benefits: 

* Better rooms lead to even better atmosphere

* A physical home for the dance and a "hang out place"

* One place for classes, social dance, practice, smaller workshops and hangout

* Unlimited practice time

* Well equipped class rooms (mirrors, stereo, floor etc)

* Nicely decorated rooms (no more gym and maybe some 30-40's style)

* No more difficult planning, possible to be spontaneous (parties, workshops, practice etc)

* Possible for afternoon classes/sessions

* More visibility and branding of the club

* Maybe even more growth of the scene

Challenges:

* Economy. Current economy is approximately 100.000 DKK/yearly for classes and workshops - approximately 350 DKK/hours. This excludes party location costs. 

Rental rooms for this is 300.000-600.000 DKK/yearly. Can we find a solution to match this economic gap (via funding, sharing the location with other clubs etc)?

* Responsibility and insurance. How do clubs do this practically? what options are there?

* Safety. How do we know the owner does not throw us out? How do we maintain contract?

* Practicalities such as cleaning, maintenance, keys. How do other clubs organize this? 

* Booking. How do you ensure this works and people contribute?

* Society laws and support. Will we need to change the club structure?

* Founding options. How are the options out there?

* Rooms and locations. Specification of rooms requirement. Need to have and nice to have. 

* No more all classes in one night. Evaluate consequences of this. 

A working group was established and will start meeting from middle February. Write Susanne Thybo if you think you can contribute with energy, network, knowledge or experience from other clubs. You should be willing to put in some work so we can study this idea and find out if and how we can make one dream come true. It will be fun and we will learn a lot!

Email: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

******************************************************************************

 

7) Social dancing – at være ny

 

Medlemmerne skrev:

”Som ny follower kan det være svært at ”komme i gang” til social dans, da man ikke bliver budt op.”

”Hvor kan jeg danse fredag eller lørdag aften?”
”Social dancing – fungerer det godt nok?”

”Hvordan kan vi få de laveste levels til at deltage mere i social dans?”

”Advanced dancers dancing with beginners.”

Flere medlemmer giver udtryk for, at det kan være en meget stor personlig udfordring at komme til social dans. Man er måske bange for at byde andre op, bange for at trække sin dansepartners niveau ned, bange for ikke at kunne følge det, der bliver ført eller bange for at være en kedelig leader, fordi man ikke har så stort et ”repertoire” af moves.

Det betyder enormt meget, når underviserne i slutningen af undervisningen opfordrer alle til at social danse og understreger vigtigheden af det læringspotentiale (fagligt såvel som personligt og socialt), der ligger deri.

Idé:

Et forsøg på at integrere social dans og undervisning. Man kunne have undervisning i en time og derefter have et kvarter med social dans i undervisningslokalet som ”forberedelse” til social dans i Værkstedet. Her er miljøet nemlig en smule mere trygt, og lærerne kunne eventuelt gå rundt og give gode råd. Så får man også mulighed for at øve de trin, man lige har lært, inden man kommer på dansegulvet.

Et af medlemmerne gav udtryk for, at det sommetider virker en smule nytteløst kun at danse med nogen på sit eget niveau eller lavere. Man lærer ofte meget af at danse med partnere, der er dygtigere end en selv.

Idé:

At ”parre” en begynder med en øvet til social dans. Måske skal det mest være en opfordring til alle, om at prøve at danse med én, som man ikke har danset med før eller i hvert fald ikke har danset med længe.

 

8) Rammer og mulighed for personlig feedback.

 Følgende 10 sedler var grundlaget for diskutionen

  1. Personlig feedback
  2. Hvad forventer du som elev af din underviser
  3. Hvordan kan man få mere personlig feedback ”indført” i undervisningen tidligt i ens danse karriere
  4. Personlig feedback i undervisningen
  5. Større mulighed for personlig feedback
  6. Feedback in class. Teachers <-> Dancers
  7. Individual feedback from teachers, also when changing levels.
  8. Mere individual feedback
  9. Mulighed for enkelttimer til personlig feedback
  10. Video feedback

Vi kom frem til følgende konklusioner

Personlig feedback skal være muligt både danserne imellem og mellem dansere og lærere, men det skal lægges i rammer så ingen bliver tvunget til feedback. Derfor mener gruppen at der i foreningnen bør tales om hvordan og hvornår der gives feedback. Følgende forslag blev givet

  • Man kan selv tage initiativ til feedback
  • Hvis man mener man har noget at sige til en anden danser spørgman først om det er ok at give feedback
  • Feedback hører ikke hjemme på et socialt dansgulv, der er man for at have det sjovt.
  • Feedback bør ikke gives dansere i mellem i en undervisnings situation – der er allerede tryk nok på.
  • Der burde være en øvesituation for alle i foreningen, hvor de der ønsker at arbejde mere med deres dans kan komme. Alle der kommer til en øvesituation er klar over at der kan gives feedback.
  • Der er et ønske om at lærerene, oftere end nu, danser med i undervisning.
  • Mulighed for ”ældre” dansere at danse med på lavere niveuaer

Alt i alt mener vi at der skal gives flere muligheder for at få personlig feedback og at det ikke kun behøver at være mellem lærere og elever men at det også kan være elever i mellem.

 

9) interaktionen mellem bestyrelsen og de øvrige medlemmer; herunder specielt dem, som har en interesse i at lave frivilligt arbejde.

 

Her kommer opsummeringen fra torsdagens møde. Først vil jeg dog lige
nævne to sedler, som vi ikke fik diskuteret:
 
1. Should we be a Lindy-only organisation or swing dance in a broader sense?
 
2. Hvordan får man flere med til generalforsamlingen.
 
Herunder kommer det, som vi snakkede om.
 
Det gennemgående tema handlede om :

interaktionen mellem bestyrelsen og de øvrige medlemmer; herunder specielt dem, som har en interesse i at lave frivilligt arbejde. 

Det frivillige segment kunne godt tænke sig en større indflydelse på eksisterende arrangementer og en større mulighed for at sætte nye projekter i søen. Diskussionen kan sammenfattes som følger:
 
1. Bestyrelsen skal lære at uddelegere arbejdsopgaver.
1.a. Det kunne være i form af en overlevering af viden fra bestyrelsen
til nye ansvarshavende.
1.b. Der er for lille mulighed at komme ind i processen førend "der
skal bæres nogle borde"-delen af arrangementerne.
1.c. Hvis muligheden rent faktisk eksisterer, så bør den tydeliggøres.
1.d. Bestyrelsen må gerne være mere åben omkring, hvilke arrangementer
der er i støbeskeen, således at frivillige kan melde sig til at
deltage i processen og ligeledes være med at udvikle koncepterne med
nye idéer.
 
2. Processen omkring arrangementer.
2.a. I dag ses det som værende en process, hvor bestyrelsen bestemmer
sig for at lave et arrangement og efterfølgende fører det ud i livet.
2.b. Der var en kritik af, at såfremt én uden for bestyrelse kom med
et initiativ, så var bestyrelsen ikke helt så risikovillig, som det
kunne ønskes. Desuden var opfattelsen, at initiativet skulle være
gennemtænkt og klar til at blive implementeret for, at det kunne blive
taget i betragtning.
2.c. Der mangler procesdelagtiggørelse.
 
3. Forslag til fremtidig udvikling
3.a. Man skal være opmærksom på dynamikken i det frivillige liv:
       INTEGRATION <=> SAMSPIL MELLEM MEDLEMMER <=> UDBYTTE AF
FRIVILLIGT ARBEJDE
3.b. Sørge for, at Workshopmanualen er tilgængelig for de medlemmer,
som barsler med workshoptanker.
3.c. Bruge de første 2-5 min. af undervisningen til at orientere nye
som gamle om aktiviteter i klubben. Det værende sig workshops, social
dans, etc.
3.d. En form for kompetencebank, hvor folks ikke-dansende liv kan
fremgå, hvilket så kan udnyttes, hvis det er kompetencer, som klubben
kan bruge.
3.e. En Visionsdag med et praktisk element. Når man møder op er
emnerne af praktisk karakter, således at folk rent faktisk går fra
mødet med en klar fornemmelse af, hvor de skal bidrage. Eks. Der skal
laves flyers, denne gruppe udarbejder en plan for en workshop, etc.
 
4. En sidste kommentar.
4.a. Det blev påpeget, at diskussionen omkring foreningslivet kan
deles i to: (i) Hvordan får man aktiveret de passive medlemmer. (ii)
Hvordan får de passive medlemmer lov til at deltage aktivt.